Spændende sceneindlæg på MESSE C FurnitureFair
Indretningsekspert Camilla Rudnicki fra Design Studio og Michael Skjødt, CEO & Creative Director hos Ambiente går begge på scenen på MESSE C FurnitureFair 2026 med butiksoplevelser som emne.
PRESSEMEDDELELSE:
Når MESSE C i Fredericia slår dørene op til FurnitureFair 2026 den 26.-29. april, vil der være fornyelse på flere felter.
- Vi tilfører en scene på årets messe, hvorfra det besøgende fagpublikum kan få en ekstra oplevelse og inspiration med hjem, fortæller messecenterets senior projektleder Lars Søndergaard, og fortsætter:
- Det gælder om at inspirere kunden til at købe, og sikre at butikken tilbyder en oplevelse. Det kommer der forskellige ekspertbud på fra scenen.
Når oplevelsen sælger
En butik skal i dag kunne mere end blot at eksistere, den skal tilbyde en oplevelse.
Indretningsekspert Camilla Rudnicki fra Design Studio vil dele hvordan indretning, tendenser og enkle greb kan skabe inspirerende oplevelsesrum, hvor kunderne mærker brandet og får lyst til at blive, dele og købe.
Kunsten at inspirere kunder til at købe
“Kunsten at inspirere kunder til at købe” handler om rejsen fra klassisk point of sale til ægte point of engagement. Foredraget med Michael Skjødt, CEO & Creative Director hos Ambiente viser, hvordan oplevelser, rum og fortællinger skaber relationer – og hvordan særligt oplevelser forvandler butikker fra salgssteder til lokaliteter, hvor mennesker har lyst til at være, deltage og engagere sig.
Gratis adgang mod forhåndsregistrering
Udstillerlisten tæller allerede godt 60 navne – og flere er på vej – så der venter masser af nyheder til den danske og skandinaviske møbelhandel.
Fagfolk inden for møbelbranchen har gratis adgang til messen, som ovenikøbet også byder på fri forplejning i åbningstiden. Registreringen er allerede åben på messens hjemmeside.
MESSE C Furniture Fair i Fredericia finder sted den 26.-29. april 2026.
Se mere på www.messec-furniturefair.dk
YDERLIGERE OPLYSNINGER:
Senior projektleder Lars Søndergaard, MESSE C, tlf. 75922566, mail: ls@messec.dk

